Likviditet & Sekundære handler

Sekundærsalg i danske startups: forkøbsret, samtykke, tag-along og drag-along, og hvordan medarbejdere kan sælge aktier før exit.

Hvad er sekundære transaktioner?

Sekundære transaktioner (secondary transactions) er handler hvor eksisterende aktionærer sælger deres aktier til nye eller eksisterende investorer. I modsætning til primære transaktioner, hvor virksomheden udsteder nye aktier og modtager kapitalen, går provenuet ved sekundære handler direkte til den sælgende aktionær.

Primær transaktion

Virksomheden udsteder nye aktier → Kapital tilføres virksomheden → Eksisterende aktionærer udvandes

Sekundær transaktion

Eksisterende aktier sælges → Provenu tilfalder sælger → Ingen udvanding af øvrige aktionærer

For medarbejdere med warrants eller aktier kan sekundære handler være den eneste mulighed for at realisere værdi før en eventuel børsnotering eller virksomhedssalg (exit).

Hvorfor er likviditet vigtig?

Mange danske startups vokser i årevis uden at give medarbejdere eller tidlige investorer mulighed for at sælge deres aktier. Det skaber en række udfordringer:

Medarbejdere har 'papir-værdi' men ingen reel gevinst de kan bruge
Økonomisk usikkerhed for medarbejdere der har brug for likviditet
Sværere at rekruttere når equity ikke kan realiseres inden for overskuelig fremtid
Tidlige investorer sidder fast i illiquide positioner i 7-10+ år
Lock-in effekt hvor nøglemedarbejdere føler sig tvunget til at blive

Virksomheder der faciliterer likviditetsmuligheder kan:

Tiltrække top-talent med mere attraktive equity-pakker
Reducere pres for tidlig exit fra investorer
Forbedre medarbejdertilfredshed og fastholdelse
Demonstrere modenhed over for nye investorer

Selskabslovens regler om aktieoverdragelse

Selskabsloven (LBK nr. 331 af 20/03/2025) regulerer overdragelse af kapitalandele i danske selskaber. Reglerne om omsættelighedsbegrænsninger findes i kapitel 5 (§§ 67-75) — herunder forkøbsret, samtykkekrav og indløsning. § 66 fastsætter, at kapitalandele som udgangspunkt er frit omsættelige.

Hovedprincipper

Som udgangspunkt er aktier i danske selskaber frit omsættelige. Selskabsloven giver dog mulighed for at indføre begrænsninger i vedtægterne:

BegrænsningstypeLovhjemmelFormål
Forkøbsret§ 67Eksisterende aktionærer kan købe først
Samtykkekrav§ 68Bestyrelsen skal godkende ny aktionær
Indløsning§§ 70-72Selskabet/majoritet kan kræve indløsning
Lock-upVedtægter/ejeraftaleTidsbegrænset salgsforbud

Vigtigt at vide

Omsættelighedsbegrænsninger skal fremgå af vedtægterne for at have selskabsretlig gyldighed. Bestemmelser der kun står i en ejeraftale binder kun aftalens parter, ikke selskabet eller tredjemand.

Forkøbsret i praksis

Forkøbsret er den mest udbredte omsættelighedsbegrænsning i danske startups. Når en aktionær ønsker at sælge, skal aktierne først tilbydes de øvrige aktionærer på samme vilkår.

Typisk proces for forkøbsret

1

Sælger finder køber

Aktionæren indgår betinget aftale med ekstern køber om pris og vilkår

2

Tilbud til øvrige aktionærer

Sælger giver skriftlig meddelelse til selskabet om det påtænkte salg

3

Frist for udnyttelse

Aktionærer har typisk 2-4 uger til at matche tilbuddet (pro rata efter ejerandel)

4

Afgørelse

Hvis ingen udnytter forkøbsret, kan salget til tredjemand gennemføres

Varianter af forkøbsret

  • Pro rata forkøbsret: Aktionærer kan købe i forhold til deres eksisterende ejerandel
  • Absolut forkøbsret: Én eller flere aktionærer har førsteret uanset ejerandel
  • Right of First Refusal (ROFR): Ret til at matche ethvert tilbud fra tredjemand
  • Right of First Offer (ROFO): Ret til at afgive første bud før sælger søger eksterne købere

Samtykke til aktieoverdragelse

Vedtægterne kan bestemme at overdragelse af aktier kræver samtykke fra bestyrelsen(eller generalforsamlingen). Dette giver selskabet kontrol over hvem der bliver aktionær.

Hvornår kan samtykke nægtes?

Ifølge Selskabsloven § 67 kan samtykke kun nægtes af saglige grunde. Eksempler på saglige begrundelser:

Saglige grunde

  • • Køber er konkurrent
  • • Køber har ikke finansiel kapacitet
  • • Interessekonflikt med virksomheden
  • • Regulatoriske hindringer

Ikke-saglige grunde

  • • Personlige præferencer
  • • Ønske om at fastholde sælger
  • • Generel modvilje mod salg
  • • Diskrimination

Hvis samtykke nægtes uden saglig grund, kan sælger kræve at salget alligevel gennemføres, eventuelt via domstolene.

Tag-along og drag-along rettigheder

Disse rettigheder reguleres typisk i ejeraftaler (shareholder agreements) og beskytter henholdsvis minoritets- og majoritetsaktionærer ved salg.

Tag-along (medsalgsret)

Giver minoritetsaktionærer ret til at sælge deres aktier på samme vilkår, hvis majoriteten sælger til tredjemand.

Eksempel

Hvis hovedaktionær sælger til 100 kr./aktie, kan medarbejder med 1% kræve at sælge sine aktier til samme pris.

Drag-along (medsalgspligt)

Giver majoritetsaktionærer ret til at tvinge minoriteten til at sælge, hvis de ønsker at sælge hele virksomheden.

Eksempel

Ved salg af virksomheden kan aktionærer med 80%+ typisk kræve at alle øvrige aktionærer også sælger.

Juridisk placering

Tag-along og drag-along har ingen direkte hjemmel i Selskabsloven og er rent aftaleretlige instrumenter, der etableres i ejeraftaler. Bemærk at ejeraftaler ikke binder selskabet selv (SL § 82). For at opnå selskabsretlig håndhævelighed over for tredjemand kan væsentlige elementer (fx omsættelighedsbegrænsninger) indføres direkte i vedtægterne, men selve tag/drag-along-mekanikken vil typisk skulle håndhæves som kontraktbrud mellem aktionærerne indbyrdes.

Værdiansættelse og prisfastsættelse

Ved sekundære handler fastsættes prisen typisk gennem forhandling. Men der er flere metoder og hensyn at være opmærksom på.

Almindelige værdiansættelsesmetoder

1

Seneste funding-runde

Brug prisen fra sidste investering som benchmark. Simpelt, men kan være forældet.

2

Multipel-analyse

Anvend branche-multipler (f.eks. ARR × 5-10) baseret på sammenlignelige virksomheder.

3

DCF (Discounted Cash Flow)

Nutidsværdi af fremtidige pengestrømme. Kræver detaljerede prognoser.

4

409A-lignende vurdering

Uafhængig vurdering fra revisor eller valuationsekspert. Mest robust juridisk.

SKAT og interesseforbundne parter

Ved handler mellem interesseforbundne parter (f.eks. mellem stifter og nærtstående) kræver SKAT at transaktionen sker til markedsværdi. Hvis prisen afviger væsentligt, kan SKAT omkvalificere handlen og beskatte differencen.

  • Dokumentér værdiansættelsen grundigt
  • Overvej at indhente uafhængig vurdering ved tvivl
  • Større rabatter bør have saglig begrundelse (f.eks. manglende likviditet)

Tender offers og strukturerede salgsvinduer

En tender offer er et struktureret tilbud hvor virksomheden faciliterer, at medarbejdere eller tidlige investorer kan sælge en del af deres aktier. Dette er blevet mere udbredt i modne startups som alternativ til tidlig exit.

Typisk struktur

Invitation

Virksomheden annoncerer et salgsvindue med fastsatte vilkår

Tilmelding

Berettigede aktionærer angiver hvor mange aktier de vil sælge

Afvikling

Ekstern investor eller fond køber de udbudte aktier

Fordele ved strukturerede salgsvinduer

  • For medarbejdere: Mulighed for delvis likviditet uden at forlade virksomheden
  • For virksomheden: Kontrolleret proces, ingen påvirkning af kapitalstruktur
  • For investorer: Adgang til etablerede virksomheder uden udvanding

Begrænsninger at overveje

  • Ofte grænse for hvor stor en andel der kan sælges (f.eks. max 25%)
  • Kan være begrænset til aktionærer der har ejet i minimum X år
  • Kræver betydelig koordinering og juridisk arbejde

Skattemæssige forhold

Gevinst ved salg af aktier beskattes som aktieindkomst i Danmark. Skattesatsen afhænger af den samlede aktieindkomst:

Aktieindkomst (2024)Skattesats
Op til 79.400 kr. (ægtefæller: 158.800 kr.)27%
Over 79.400 kr.42%

Særligt for § 7 P aktier

Hvis aktierne stammer fra warrants udnyttet under Ligningslovens § 7 P, beskattes værdien først ved salg af aktierne – ikke ved exercise. Gevinsten beregnes som salgspris minus exercise-pris.

Eksempel på § 7 P beskatning

Medarbejder exerciser 1.000 warrants til 10 kr./stk. (exercise-pris). Sælger senere til 100 kr./stk. → Gevinst: 90.000 kr. → Beskattes som aktieindkomst.

Indberetning

Gevinst og tab ved salg af unoterede aktier skal selvangives til SKAT. Husk at:

  • Dokumentér anskaffelsessum og salgspris
  • Tab kan modregnes i øvrig aktieindkomst
  • Rådgiv evt. med revisor ved større transaktioner

Ofte stillede spørgsmål

Sådan faciliterer du likviditet med Aksido

Aksido hjælper startups med at give medarbejdere og investorer mulighed for at realisere værdi – uden den administrative byrde.

1

Aktivér likviditetsmodul

Definér betingelser for sekundære handler: forkøbsret, samtykkekrav og godkendte investortyper.

2

Indsaml salgsinteresse

Medarbejdere kan anonymt tilkendegive interesse og prisforventning via Aksido.

3

Match med investorer

Aksido matcher automatisk med verificerede investorer fra vores netværk.

4

Faciliter forhandling

Del dokumenter via sikre datarum. Aksido håndterer NDA'er og adgang.

5

Automatisér forkøbsret

Aksido sender notifikationer og tracker svarfrister automatisk.

6

Opdatér ejerbog

Efter gennemført handel opdateres ejerbogen automatisk.

Relaterede guider

Giv dine medarbejdere adgang til likviditet

Aksido hjælper startups med at facilitere sekundære transaktioner. Registrer salgsinteresse og bliv automatisk matchet med kvalificerede investorer fra vores netværk.

Juridisk ansvarsfraskrivelse

Denne guide er udarbejdet til generel orientering og udgør ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning. Konkrete transaktioner bør altid gennemgås med advokat og/eller revisor. Aksido påtager sig intet ansvar for beslutninger truffet på baggrund af denne information.

Kilder

Kilderne er kontrolleret 27. oktober 2026: linkene peger på den gældende udgave på retsinformation.dk og myndighedernes egne sider.

Redigeret af Aksido-teamet · Udarbejdet med AI-assistance under redaktionelt tilsyn · Vejledende, ikke juridisk rådgivning

Altid gratis at bruge

Sådan gør du med Aksido

Den danske platform til ejerbog og warrants. Gratis at bruge uden lofter — du betaler først, når du udsteder en juridisk leverance.